En regnvejrsdag på Roskilde Festival

Pouline, der er frivillig hos GirlTalk, var på Roskilde og tager os her med til koncert der viser et andet billede af Roskilde end det vi plejet at se; et magisk rum af musik og mennesker.

Jeg vågner til lyden af regndråber på teltdugen. Jeg kan mærke den fugtige soveposes klistren til mine bare tær, og de mange anlæg begynder så småt at vågne. Bassen bliver højere, og jeg kan høre de første øl blive åbnet. Jeg kravler ud af teltet iført flere lag af sweatre og et regnsæt.

Jeg er klar til en ny dag.

Efter diskussioner om gårsdagens koncerter, bevæger jeg mig med to veninder ind på festivalpladsen, hvor overvejelserne om morgenmaden går i gang.

Jeg sætter tænderne i en saftig flæskestegssandwich, som jeg efter 45 minutters kø endelig har fået i hånden. Men det regner stadig. Vi er våde og kolde. Vi fryser. Vi sidder under et træ for at få en smule læ for regnen. Bag os ligger Food Court til højre, og scenen Gloria til venstre. Gloria ligger som den eneste scene på Roskilde Festival inde i en hal, og vi beslutter os derfor for at søge ly for regnen, uden at have nogen idé om hvad der venter os på den anden side af murene.

 

Jeg træder ind ad dørene, og bliver straks ramt af en kraftig lugt af hø. Lugten sender mig tilbage til min barndom på landet med heste og utallige sommerferier brugt i stalden. Jeg kan mærke at varmen er på vej tilbage i min krop.

Flere og flere mennesker begynder og samles i den lille hal, og luften fyldes med forventningsfulde stemmer. Så sker der noget. En smuk ung mand træder ind på scenen. Et lysshow udfylder det mørke rum, og efter få minutter med lyden af hans stemme, har jeg mistet al fornemmelse for tid og rum. Et nærmest magisk univers bliver skabt, og det føles som om vi alle er blevet taget til en anden verden. Der er ingen der snakker. Der er ingen der skubber.

Alle hengiver deres opmærksomhed til tonerne fra scenen. Tanker om frihed og lighed fylder rummet ud, på en måde der føles helt perfekt.
En mand der vil sige noget. En mand der rent faktisk har noget at sige. En tåre løber ned ad min kind. Jeg bliver rørt. Rørt over hvordan mennesker kan påvirke hinanden. Hvordan musik kan påvirke os. Hvordan en kunstner kan spille på en dansk festival og skabe et så magisk rum. Røre publikum så meget. Fylde et rum med så meget kærlighed og energi. Et rum der ikke kun lever på den lille scene på Roskilde Festival, men et rum vi alle tager med os, når vi går ud ad døren. Et rum der giver os mulighed for mere. Mulighed for at acceptere mere. Mulighed for at elske mere.

Og det er det Roskilde festival kan. Det er ikke bare fulde mennesker og koncerter. Det er kærlighed. Det er menneskelige relationer i den reneste og smukkeste form. Det er muligheden for at give noget til hinanden. At opleve noget med hinanden. At være sammen om en oplevelse som denne.

67467884_344422826486470_8268281222732447744_n.jpg