Fjumreår eller betænkningstid?

Kært barn har mange navne. Når gymnasiet er slut og voksenlivet banker på, vælger mange unge at tage et sabbatår. Et år hvor forældres støtte kan spille en vigtig rolle.

 

Af Amanda Sandholm Skotte

 

Et sabbatår kan virke skræmmende. Ikke alene for den unge selv, men også for forældrene. `Hvad nu, kommer hun mon nogensinde i gang med studiet?´ er en af de indre monologer, der giver forældre grå hår. Samtidig har uddannelsesloftet været med til at presse de unge og deres forældre til at komme hurtigst muligt ud på arbejdsmarkedet. Men ikke alle forældre lader sig presse til at skynde på deres døtre.

Ingen kære mor

Som lærer går Karen Rasmussen, 62 år, fra Fyn ind for en god uddannelse. Alligevel var det et naturligt valg for hende, at hendes tre børn tog et afbræk fra studierne efter studentereksamen.

”Alle mine tre børn har glædet sig meget til sabbatåret. De valgte at rejse og har ikke været nervøse for det. Som forældre har vi haft en fast tro på, at de nok skulle klare den,” siger hun.
 

Samme holdning har erhvervskvinden Stine Bosse. For selvom erhvervslivet i flere år har været med til at skynde på vejen gennem uddannelsessystemet, har den tidligere direktør i Tryg, Stine Bosse, 58 år, ikke travlt på de unges vegne.

”Det dit unge menneske skal lave, er højst sandsynligt, det de skal lave de næste 60 år. Derfor giver det god mening at skulle have noget ekstra betænkningstid,” siger hun.

Stine Bosse har selv to døtre, der begge har taget tid mellem studentereksamen og studiet.

Stine Bosse har selv to døtre, der begge har taget tid mellem studentereksamen og studiet.

 I en kronik fra 2016 gjorde Bosse også op med det udskældte sabbatår, som hun mener bør omdøbes til ”reflektionsår”.

”Det er en storartet nyhed, at flere studenter tager et sabbatår,” skrev hun dengang, som en kommentar til debatten om at indføre et uddannelsesloft. 

Uddannelsesloftet blev dog indgået i 2016 – de unge skulle hurtigere igennem uddannelsen, så de kunne komme ud på arbejdsmarkedet, der hungrer efter hænder. Alligevel ser det ud til, at de unge – måske tilskyndet af deres forældre – alligevel valgte at tage et afbræk efter ungdomsuddannelsen.

 

Tal fra Danmarks Statistik viser således, at 86 procent af de unge i 2017 valgte at tage et eller flere sabbatår. Det var en lille stigning fra 2016, hvor andelen lå på 84 procent.

Det bedste råd til forældre, med et ungt menneske, som ønsker betænkningstid, er ifølge Stine Bosse ganske enkelt.

”Hold fast i at give slip. Det er vigtigt i den selvstændighedsproces, som et sabbatår også er. Tag et skridt tilbage og lad det unge menneske få sin egen nysgerrighed på banen,” afslutter hun.

På Fyn er Karen Rasmussen også overbevist om, at hendes børn har fået en masse ballast ved at se verden og andre kulturer inden mødet med bøgerne.

”Min datter endte faktisk med at gifte sig med en chilensk mand og har derved i høj grad fået udvidet sit verdenssyn,” afslutter hun.

Stine Bosses tips til forældre til børn på sabbatår:

  1. Et sabbatår kan være en angstprovokerende ting. Tag nervøsiteten alvorligt og tal om det. Vær en fortrolig voksen og giv dit barn troen på, at de nok skal klare det.

  2. Pak ikke tingene ind. Tal med dit barn om at sabbatåret nok ikke vil være 100 % problemfrit, men at de gode ting helt sikkert kommer til at opveje de dårlige. Nogle gange er det omvejene, der skaber de bedste minder.

  3. Hold bekymringerne for dig selv og glæd dig på deres vegne.

  4. Hvis der skulle opstå problemer på en udlandsrejse, så vær nærværende og behjælpelig, hvis problemerne vokser sig for store. Også på det praktiske plan.

  5. Husk dit barn på, at uanset hvad vedkommende vælger, er et sabbatår aldrig spildt. Mind det unge menneske om at trække vejret, og nyde tiden som uafhængig, inden voksenlivet banker på.