Hvordan hjælper du din datter til at blive robust?

Hun har masser af frihed og nærmest ubegrænsede muligheder – men i stedet for glad og fri, er din datter usikker, i tvivl og alt for bekymret. Læs mere her om hvordan, du kan hjælpe med at være det stabile fundament, så din datter bliver klar til livet på egen hånd.

Interview med Per Schultz Jørgensen, børne- og familieforsker

Hvordan har unge piger det for tiden?

Per Schultz Jørgensen har skrevet flere børger om børneopdragelse.

Per Schultz Jørgensen har skrevet flere børger om børneopdragelse.

Mange unge piger i dag oplever, at de har mange muligheder, som piger ikke havde før i tiden. De oplever, at der er et utal af muligheder, som de selv skal forholde sig til. Jeg tror, at mange oplever det som en udfordring at tage stilling, at finde den rigtige vej. De oplever ansvaret tyngende. Nogle oplever, at det er et voldsomt pres. De skal være ansvarlige og leve op til andres og egne forventninger, og de skal udnytte mulighederne bedst muligt og bliver sammenlignet med andre hele tiden. Derfor er mange så udfordrede, at de ikke rigtig kan klare presset. Det resulterer i, at de får ondt. At de får brug for at tale med en psykolog, får stress-symptomer. Nogle piger bliver overpræsterende og overknokler, mens andre er tilbøjeligt til at stå af og give helt op. Der er masser af piger i vores del af verden, der har det supergodt i et velstående samfund, men mange er udfordrede af presset.

Hvad kan du gøre for at støtte din datter?

Prøv at registrere, hvordan din datter har det. Føl efter, mærk efter og tal med hende. Dan dig en fornemmelse af, hvordan hun virkelig har det. Man skal ikke slå sig til tåls med overfladen. Man skal mærke efter og fornemme, om der er ro på eller stress. Har hun fokus på noget, en optagethed og glæde af det, hun foretager sig, har hun venner, et godt socialt liv, trives hun, kan hun fordybe sig, finde ro og blive engageret. Eller modsat, er hun rastløs, farer fra det ene til det andet, bliver hun stresset af sine relationer, sammenligner hun sig med andre og føler sig ikke god nok.

 

Hvad kan du gøre, hvis din datter føler sig presset?

Hvis du er bekymret, så stil spørgsmål. Det er vigtigt, at det er åbne spørgsmål og IKKE en diagnose. Sørg for, at muligheden for at tale tingene godt igennem opstår. Få sat ord på. Det hjælper din datter til at kunne holde eventuelle problemer ud i strakt arm. Det, at kunne dele det og lægge det fra sig, har stor virkning. I psykologien kalder vi det at eksternalisere – og det har en god indflydelse, fordi man kan føle sig lettet. Din datter bliver lettet for noget, hun ellers ville gå alene med. Som forælder er det vigtigste at være en samtalepartner.

 

Det er ikke ualmindeligt, at man har en masse forslag til, hvad hun kan gøre. Men hold dem tilbage. Der er ikke brug for gode råd, man kan ikke bruge andres erfaringer – man skal danne sine egne. Det, din datter har brug for, er et spejl. Man kalder det at gå hen over broen til et andet menneske. Som forælder kan du gå ind i din datters verden, så godt du nu kan. Spørg ind og giv et bud på din forståelse – giv hende et spejl. Det at stille spørgsmål, spejle hende og give hende mulighed for at være i et fællesskab, det giver din datter et frirum og et pusterum til måske at tænke over tingene på en ny måde. Vi forældre skal ikke være overbekymrede eller give gode råd, vi har gjort vores til, at det ikke går galt, så vi skal ikke forkaste eller glemme det det i jagten på en løsning. Tværtimod skal vi kunne holde til, at vores børn er i tvivl, at de i perioder ikke har det så godt, og stole på, at vi har gjort vores.  Og at vi er der for dem.

 

Vi er ofte så ivrige efter at finde løsninger. Men vi er bedre som lyttende og spørgende sparringspartnere, end nogen, der synes en masse. Vær aktivt lyttende. Spejl det, din datter fortæller, vær anerkendende, støttende og vedholdende. Det er vigtigt. At følge op. At vi vender tilbage og husker, hvad vi har talt om. Stiller opfølgende spørgsmål. Ikke med kontrol, men med interesse. Med empati og fortrolighed, uden snagen, uden at være en ’voksen overvåger’. Du skal ikke tage beslutninger. Du skal være din datters partner.

 

Friheden er dobbelt. Den ydre frihed vil sige, at man må, hvad man har lyst til. Den indre frihed er den eksistentielle frihed. Den, hvor man har modet til at beslutte, vælge til og fra. Den indre fornemmelse af kontrol over sit eget liv. Den indre frihed skal man kæmpe sig vej til igennem hele sit liv, og den skal vi hjælpe vores børn med af få. Det er den frihed, der er så svær, men hvis man slet ikke får fat på den, så er man totalt ydrestyret og lader alle andre og alt andet bestemme over ens liv. Derfor er den så vigtig, og derfor skal vi hjælpe vores døtre til at opnå den indre frihed.

 

 

4 tips til en livsduelig datter:

  1. Vær din datters sparringspartner. Tag hende alvorligt. Tal med hende. Giv hende fornemmelsen af, at hun er god nok. Vær en fortrolig og empatisk voksen, som går over broen til din datter og hendes verden. Sig: ”Du skal nok klare det!”.

  2. Inddrag din datter i fællesskabet, gør hende til en del af familiens liv. Sørg for, at I sætter jer sammen og holder familieråd, hvor I organiserer familiens liv med pligter, opgaver og rettigheder. Alle skal inddrages, de voksne skal ikke ordne tingene selv. Det resulterer i en ung, der sidder i udkanten af familien og surfer på de sociale medier. De unge skal være en del af et fællesskab, have pligter og vide, at de bidrager. Det er den allerdybeste fornemmelse – at blive værdsat som menneske. Derfor skal de ikke have fred til bare at passe skolen eller gå til fritidsinteresser. Det er fint at blive dygtig til en hobby, men det her stikker dybere end som så. De skal tilhøre noget, som ligger udenfor dem selv. For det er herfra, man som menneske henter sine normer. De værdier, man tager med ind i sin selvforståelse.

  3. Foretag dig noget sammen med dit barn. Det kan være en kunstudstilling, en skiferie, en søndagstur. Gør noget, som I gør i fællesskab. Skab gode minder. På den måde får man et talende fællesskab, hvor man går og sludrer om ting og sager, der dukker op. Man taler godt, når man går tur, kører i bil eller arbejder sammen, laver mad sammen. Hyggesnak og pligter er en god kombination. Så kommer alt det op, man ellers ikke ville tale om. Lav et aktivitetspræget rum, hvor I laver noget sammen. Noget som skaber et bånd – hvor I går over broen til hinanden.

  4. Opgiv aldrig din teenager. Det aldrig for sent. Lav et familieråd, tal tingene igennem, inddrag din datter. Hun skal tage del i beslutningerne og få ejerskab til dem. Sådan hjælper du din datter med at skabe sin ind