Min mutte bonusdatter

Jeg har en bonusdatter på 13 år, som jeg ikke ved, hvordan jeg skal håndtere. Jeg er næsten grædefærdig over, hvor ligeglad hun er. Hun lyver overfor mig, lyver om at hun har lavet lektier, hvornår hun kommer hjem og alting. Og når hun er hjemme, er hun det meste af tiden på sit værelse, og gider knap nok tale med mig, hvis jeg banker på hendes dør. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Min mand og jeg har været sammen i 2 år, og engang imellem har han forsøgt at tage samtalen med sin datter omkring de udfordringer, jeg oplever, men det gør ikke nogen forskel. Jeg føler, jeg står alene med opgaven. Det skal lige siges, at jeg selv har en dreng på 8 og en pige på 10 år, som bor hos os det meste af tiden. Min mands datter er hos os fire dage hveranden uge.

Venlig hilsen den frustrerede bonusmor.

Kære frustrerede bonusmor

Jeg kan godt forstå, at du oplever, at det er en frustrerende situation, du står i forhold til din bonusdatter. Af dit brev lyder det til, at du oprigtigt gerne vil have et godt forhold til hende, men at du føler dig magtesløs og alene og ikke ved, hvordan du skal nå ind til hende. I forvejen er det en stor opgave at skulle være mor for sine egne børn og finde vej i det - og at skulle skabe relation til et nyt barn, som man ikke har kendt fra fødslen af og have en voksenrolle i forhold til hende, er endnu mere krævende. Her kan det være rart at have nogen at drøfte og vende tingene med.

Jeg vil gerne dele nogle af de tanker, jeg gør mig, når jeg læser dit brev, og så må du vurdere, om du kan brug dem til noget.

Først og fremmest tænker jeg, at du og din mand skal tale sammen om, hvilken rolle I gerne vil have, at du har i forhold til hans datter. Lige nu lyder det til på det du skriver i brevet, at du har påtaget dig opdragerrollen overfor hende, og jeg bliver nysgerrig på, hvor hendes far er henne i forhold til dette? Måske I kunne tale om, at han kunne overtage mere af opdragerrollen, og du i højere grad kunne få plads til at fokusere på at skabe en god relation til hans datter.

Af dit brev fremgår det, at I har været sammen i 2 år - og jeg går ud fra, at det betyder, at din mand er skilt fra din bonusdatters mor og har været det i nogle år. Nu ved jeg ikke, hvordan relationen er til din mands ex og om det er med til at påvirke situationen. Men ud fra det jeg ved fra dit brev, tænker jeg, at for din bonusdatter kan 2 år være kort tid - måske har hun endnu ikke accepteret, at hendes forældre ikke er sammen, eller at hendes far har valgt sig en ny kone og familie? Det er jo ikke hende, der har valgt, at hun nu skal bo sammen med dig og dine børn, når hun er sammen med sin far. På GirlTalk har vi erfaring med, at det kan være en rigtig svær proces for børn - særligt børn i teenagealderen, når man skal fusionere to familier - og som bonusdatter kan man nemt komme til at føle sig udenfor og føle, at man har mistet sin forælder i den proces. Jeg skriver dette for at give dig en forståelse for, hvad der kan være af tanker og følelser hos din bonusdatter, som kan forklare hendes reaktioner. Og derfor vil mit råd til dig være at arbejde på at få en rigtig god relation til hende, og se dig selv som en voksenven for hende, fremfor at træde ind i forælder- og opdragerollen. Der kan selvfølgelig være områder og situationer, hvor du også er nødt til at sætte rammerne for familien og også i relation til dine øvrige børn. Men gør det i det omfang det kan lade sig gøre og jeg vil opfordre dig til at sætte fokus på relationen til hende og vise hende, at du accepterer hende, gerne vil drage hende ind i familien, lære hende at kende og undervejs udvikle en relation, hvor du oprigtigt kommer til at holde af hende. Det kan godt være, at hun vil afvise dig i starten, men det må ikke afskrække dig - det er en normal reaktion for en teenager, som er usikker, og som måske føler, at hun er sat i en situation, hun ikke selv har valgt.

Jeg håber, du kan bruge mit svar til noget, og ellers er du også meget velkommen til at skrive igen, eller booke en samtale med en rådgiver fra GirlTalk. Jeg tænker, at i din situation kan det være godt at drøfte og vende situationen med en, som er neutral og som gerne vil lytte til dig og give dig input til, hvordan du kan komme videre.

Majbritt, psykolog, rådgiver i GirlTalk

Anonym