Hun hænger ud med de forkerte

 

Hun hænger ud med de forkerte

Min datter er 17 år. Jeg tror desværre, at hun er begyndt at hænge ud med de forkerte. De går i byen og jeg tror også, at nogle af dem, der tager coke, når de er i byen. Men jeg ved ikke, hvordan jeg skal tale med hende om det. Er bange for at skubbe hende fra mig.

 

Kære du

Jeg kan godt forstå, at du er i vildrede med, hvordan du skal tale med din datter om hendes venner, og at du bliver bange for, at skubbe hende fra dig. Det er skræmmende, at skulle give slip på det mest dyrebare, man har. 17 år, puha, det ER en svær alder! Både for hende og dig. Det er en svær balancegang mellem afstand og nærhed at være mor til en datter på 17 år.

Som så mange forældre ville du nok  ønske, at du kunne gemme hende væk fra alle de grimme ting, der findes i verden. Men selv hvis de unge tager alle de rigtige valg, så kan vi risikere, at de støder på nogen, der vil dem det ondt, og det er derfor ude af vores hænder at beskytte dem.

Desværre bliver vi nødt til at give slip, for ellers ender det, som du frygter mest, at de skubber os væk. Vi bliver nødt til at vise dem tillid og sende dem ud i verden med et: “Jeg ved, at du er en klog pige, og jeg ved at du kommer til at tage nogle rigtigt gode beslutninger for dig selv og det liv, du ønsker at leve”. Og måske også et: “Jeg ved også, at du engang imellem vil komme til at gøre noget dumt, og det er ok, det gør alle en gang imellem”. “Jeg håber bare du ved, at du altid kan komme til mig, hvis der er noget, der er svært”.

Lige så vigtigt, det er at give slip, lige så vigtigt er det at skabe et forhold, hvor I kan tale om alt i tillid til at man ikke bliver dømt. Og det er faktisk, omend en enormt hård rejse, også en enormt smuk rejse. For hvor er det fint, at DIT unge menneske kan have lyst til at komme til dig med sine bekymringer, OGSÅ når hun har ‘dummet’ sig. At hun kan have tillid til, at du ikke siger “Hvad sagde jeg!”. Men er du måske siger: “Øv ja, jeg gjorde engang noget lignende, og det kom der heller ikke noget godt ud af”.

Hvis I ikke allerede gør det, vil jeg foreslå at I begynder at holde nogle mor & datter dates. Til lidt alvorlige samtaler synes jeg altid, at det virker bedst, hvis man bevæger sig. Det, at man ikke er tvunget til at kigge hinanden i øjnene, får altid samtalen til at glide lidt lettere. Men husk også bare at mødes for at hygge.

Jeg synes, at det er vigtigt, at du på en konstruktiv jeg-bestemmer-ikke-over-dig måde, får luftet dine bekymringer. Husk altid at holde dig på egen banehalvdel, lytte til hende, anerkende hende og respektere hendes grænser.

Jeg forestiller mig, at din indledning til samtalen kan være noget lig med: “Jeg ved du er en kvik pige, der tager nogle gode beslutninger og grunden til jeg har brug for at tale med dig, er min egen frygt for at der skal ske dig noget, for det ville jeg ikke kunne bære”. “De unge mennesker jeg ser dig ‘hænge’ ud med, føler jeg ikke er det bedste selskab, men måske er det bare fordi jeg ikke kender dem, og jeg ville blive rigtigt glad, hvis du kunne hjælpe mig med at være lidt mere tryg ved at du er sammen med dem”. “Har du lyst til at fortælle mig lidt om dem og det I laver?”.

Og så skal du respektere, hvis hun siger nej. Et nej i denne sammenhænge betyder ikke, at det vil hun aldrig tale med dig om, men kan være, fordi hun ved du har ret, eller fordi hun tester, om du vil respektere hendes ‘nej’. Måske har hun bare brug for ikke at tale om det lige nu, og så vil hun komme på et andet tidspunkt.

Vigtigst af alt er, at du respekterer hendes ret til at tage beslutninger for sig selv, viser hende tillid og sammen med hende arbejder på jeres forhold, hvor du kan være hendes støtte, når hun har brug for det.

Jeg håber, at du kan bruge mine råd til at få talt med din datter uden, at hun føler sig skubbet væk. Hvis du har behov for en yderligere samtale om denne balance mellem at give slip og insistere, er du velkommen til at booke en samtale med en rådgiver.

Stella, lærer, frivillig rådgiver i GirlTalk