Tag din teenagedatter #seriøst

GirlTalk.dk er en non-profit organisation, der arbejder for at hjælpe piger og unge kvinder mellem 12 og 24 år. Derfor ønsker vi også at støtte og vejlede fagpersoner, forældre og andre voksne pårørende til målgruppen.

Gennem rådgivningens gratis telefonrådgivning og brevkasse har du mulighed for at få støtte og vejledning til de udfordringer, som du møder i relationen til din datter, niece, bonusdatter, elev mv. I GirlTalks forældrerådgivning kan man tale om det hele – alt fra opdragelse og grænsesætning til den unges lave selvværd, ensomhed, selvmordstanker, selvskade og spiseforstyrrelser. 

Vi har nøje udvalgt de faglige, frivillige rådgivere, som svarer på dine spørgsmål, rådgiver og guider i brevkassen og telefonrådgivningen.

joanna-kosinska-255355-unsplash.jpg

Brevkasse

Brevkassen er et gratis tilbud til fagpersoner, forældre og andre pårørende til piger og unge kvinder i alderen 12-24 år. Det er GirTalks faglige rådgivere som svarer på dit spørgsmål, som du stiller her.

david-svihovec-759207-unsplash.jpg

Telefonrådgivning

Telefonrådgivningen er et gratis tilbud til fagpersoner, forældre og andre voksne pårørende til piger og unge kvinder i alderen 12-24 år. Her booker du din fortrolige telefonsamtale med en rådgiver.

Brugerbetingelser

Vi behandler din henvendelse fortroligt

I brevkassen tilbyder vi fortrolig rådgivning. Det betyder, at rådgiverne har tavshedspligt. Vi beder om din mailadresse for at kunne sender dig besked om svar og link til evaluering af din oplevelse af rådgivningen.

Dit brev og rådgiverens svar vil ligge i brevkassen her på hjemmesiden, så andre kan læse og få glæde af det. Vi anonymiserer det og udelader navne, stednavne og andre personlige eller detaljerede oplysninger.  

Vi tilbyder, at du kan deltage i brugerevaluering. Vi sletter dine personlige oplysninger efter 12 måneder

Fortrolighed telefonrådgivning

Telefonrådgivningen tilbyder fortrolige samtaler. Rådgivningen bygger på et fortrolighedsprincip, som i praksis betyder, at rådgiverne har tavshedspligt. Du er altså ikke anonym, når du henvender dig, men rådgiverne må ikke dele, hvad du taler med dem om, uden for GirlTalk.

I slutningen af samtalen tilbyder vi, at du deltager i brugerevaluering. Vi sletter dit telefonnummer og eventuelle andre personlige oplysninger efter 12 måneder.

pige.jpg

Hvem er rådgiverne?

Frivillighed er kernen i GirlTalks arbejde, og vores hjertesag er pigers trivsel. GirlTalk har ca. 150 frivillige, hvoraf nogle er tilknyttet rådgivningen til fagpersoner og forældre. Vi udvælger vores frivillige rådgivere nøje, så vi er sikre på, at de har kompetencer til at varetage en rådgiverfunktion. Derfor har alle rådgivere i forældrerådgivningen en relevant børnefaglig eller sundhedsfaglig uddannelse, samt erfaring med målgruppen. Derudover modtager alle rådgivere løbende undervisning og supervision i forbindelse med rådgivningsarbejdet.

Rådgiverne har underretningspligt

Efter lov om social service §154 har alle, der får kendskab til, at et barn eller en ung udsættes for vanrøgt, vold, mishandling, seksuelle overgreb med videre eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, pligt til at underrette kommunen. Rådgiverne kan derfor i enkelte tilfælde se sig nødsaget til at lave en underretning i forbindelse med samtaler i telefonrådgivningen. Det samme gælder, ved henvendelser til brevkassen. Vi vil, så vidt det er muligt, informere dig, hvis vi finder det nødvendigt at lave en underretning i forlængelse af din henvendelse til GirlTalks rådgivning.

Sletning af breve i brevkassen

Brevkassespørgsmål og svar, der vises på hjemmesiden, er fuldstændigt anonymiseret. Du kan dog altid anmode om, at dit brev slettes ved at skrive en mail til info@girltalk.dk

Vi vil gerne høre din mening

Vi ønsker, at du får en god oplevelse, når du kontakter GirlTalks rådgivning for fagpersoner, forældre og andre pårørende. For at evaluere rådgivningen og løbende forbedre den, vil vi som afslutning på vores rådgivningssamtale og ved besvarelse i brevkassen, tilbyde dig at fortælle om din oplevelse med rådgivningen. Vi sender dig derefter et link til at besvare et kort spørgeskema.

Er du utilfreds med noget, har du mulighed for at indsende en klage. Du kan læse vores klagevejledning her.